Ærø anno 2009

Ærø Internationale Maskefestival blev født ud fra ønsket om at vise de mange variationer, der findes når talen falder på masker.
At det lige blev Ærø var helt naturligt, da øen gennem de seneste godt 150 år selv har haft en masketradition, der udspiller sig hele to gange om året – til helligtrekonger og fastelavn. Og for at det ikke skal være lyv, så sker det – uden at dvæle ved variationerne, på tre forskellige måder, alt efter hvor du befinder dig på øen.

Det lykkedes de to drivkræfter Susan Malberg Albertsen og Helge Jørgensen med uvurderlig hjælp fra rigtig mange ærøboer at få stablet en tre dage lang maskefestival på benene.
Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at der blev ydet stor økonomisk hjælp fra Ærø Kommune og store dele af erhvervslivet. Det helt store gennembrud var dog, at der faldt en kvart million ministerielle kroner ned i maskefestivalens turban.
Det betød, at der kunne inviteres kunstnere fra så forskellige steder som Mongoliet og Canada, Norge og Italien, Danmark og mange flere.
Desværre rendte den planlagte maskefestival nummer to ind i finanskrisen, og den blev aldrig til noget. Men nu er der igen håb forude, at der kan skabes en langvarig tradition her i Næstved og omegn:

Nyd lidt billeder fra de glade Ærø dage her på siden.

 

Share This